Et typisk dansk lampeudtag eller lampestik bærer op til 5 kg. Tallet står i Sikkerhedsstyrelsens vejledning om at skifte lampe, og de fleste boligejere har hørt det i en eller anden form, som regel fra en nabo med forstand på den slags. Problemet er, at grænsen slet ikke gælder det udtag, der sidder i de fleste nybyggede og nyrenoverede lofter. Er der DCL i loftet, bærer udtaget nemlig ingenting overhovedet, og så flytter hele spørgsmålet sig fra udtaget til den konstruktion, der ligger bag ved det. De tre udtagstyper, der er lovlige i et dansk loft, og reglerne for hvem der må røre dem, har vi beskrevet særskilt under lampeudtag.
DCL er den europæiske lampetilslutning i nye danske installationer. Sikkerhedsstyrelsen beskriver systemet som ikke-bærende.
Det betyder, at der altid skal en ophængningsindretning til at bære selve lampen. Stikket leverer strøm og ikke andet, mens vægten hænger et andet sted. Den gamle roset fungerer modsat: den har faste klemmer til lampens ledningsender og en indbygget aflastning, og den bærer op til 5 kg. Grænsen er dog ikke absolut, for vægten begrænses også af den ledning, lampen hænger i. Hvor meget en ledning holder til, afhænger af ledningstypen, antallet af ledere og deres tværsnit, og ved en tung pendel stiller det krav om en indbygget bæretråd.
Én regel bliver overtrådt oftere end nogen anden. Kommer ledningerne ud af et rør i loftet eller fra en væg, må hængelampen ikke hænge direkte i dem, men skal hænge på en krog med et lampeophæng. I praksis ser vi det tit i ældre lejligheder: en pendel hvor ledningen strammer ud af loftet i en let vinkel, og hvor det er ledningens egen aflastning, der har båret vægten i årevis.
Gipsloftet er den lofttype, vi oftest må åbne for at finde noget bærende.
Pladen holder til sin egen vægt og lidt til, men skruer i gips arbejder sig ud over tid, især når lampen sætter i svingninger hver gang en dør smækker. Derfor lokaliserer vi spæret eller forskallingsbrættet bag pladen og fastgør ophænget der. Ligger der ikke træ præcis dér, hvor lampen skal hænge, sætter vi en tværafstivning mellem to spær. Så kommer ophænget til at sidde det rigtige sted i rummet i stedet for det sted, hvor konstruktionen tilfældigvis har noget at skrue i.
Et betondæk er det modsatte problem. Det bærer alt, men det skal bores, og hullet skal have det rigtige ankermateriale, hvis ophænget ikke skal arbejde sig løst med tiden. Træbjælkelag ligger midt imellem: nemt at skrue i, men bjælkerne ligger hvor de ligger, og sjældent lige over det sted, spisebordet skal stå. Alle tre lofttyper indgår i den montering af lampe, vi laver hos private, og vi ser på konstruktionen, før der bores.
Du må gerne montere en lampe i et udtag, der allerede sidder der. Sikkerhedsstyrelsens vejledning beskriver fremgangsmåden præcist nok til at følge trin for trin. Afbryd strømmen i gruppetavlen, og nøjes ikke med at slukke på kontakten. Kontrollér bagefter med en spændingstester eller polsøger, at der ikke står spænding på i arbejdsområdet.
Den grøn/gule leder forbindes kun, hvis der sidder en klemme med jordsymbol.
Er der ingen, er installationen uden jord, og så tvinges lederen ikke ned et andet sted. Grænsen for gør det selv går der, hvor den faste installation begynder. Skal der etableres et nyt lampeudtag et sted, hvor der ikke var et lyspunkt før, kræver det nye kabler i loftet, og den slags arbejde udfører kun en autoriseret elinstallatør. Tommelfingerreglen er til at huske: alt fra udtaget og nedad må du selv røre, alt fra udtaget og opad skal en fagmand lave.
Hænger den i en almindelig roset, er grænsen 5 kg, og den reelle grænse ligger tit lavere, fordi ledningen også skal bære vægten. Hænger den i et DCL-udtag, findes der ingen vægtgrænse at gå efter, for udtaget bærer per definition ikke lampen. Så skal ophænget fastgøres i loftskonstruktionen med en krog eller et beslag, uanset om lampen vejer to eller ti kilo. Fabrikantens egen vejledning til lampen går altid forud for tommelfingerreglerne.
Ja, og det er den opgave vi oftest bliver ringet op om. Der skal trækkes et nyt kabel fra den lysgruppe, som allerede forsyner rummet, over til det punkt hvor lampen skal hænge. Hvor hurtigt det går, afhænger af loftet. Ligger der et loftrum ovenpå, går kablet let igennem. Er loftet derimod støbt, eller sidder der en dampspærre der skal forblive tæt, tager opgaven længere tid og kræver de rigtige dåser. Vi ser på konstruktionen først, så du kender opgavens omfang, inden vi går i gang.
Fordi selve udtaget hører til den faste installation, som kun autoriserede elinstallatører må arbejde på. Når en elektriker skruer lampeudtag op, handler det ikke bare om at få strøm frem til punktet: dåsen skal være tilgængelig for senere service, ophænget skal sidde i noget bærende, og udtaget skal passe til den lampe, der skal hænge der. Har en ikke-autoriseret hånd været inde i dåsen, står du svagt over for forsikringen, hvis det senere brænder ved armaturet.