Bliv ringet op

Indtast dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op!





Udskiftning af el tavle og HPFI relæ for private og erhverv

Få udskiftet din gamle el tavle og hfi relæ til nye moderne modeller, der sikrer dig mod uforudsete uheld i din private bolig eller på arbejdspladsen. Vi tilbyder autoriseret installation og montering af sikkerhedsløsninger for både private og erhverv i Aalborg og omegn.

 

Eltavlen – også typisk kaldet en gruppetavle – er en vigtig del af din boligs el installation. Eltavlen er nemlig den, der forsyner boligen eller bygningen med strøm. Ligeledes sidder der i gruppetavlen også de komponenter, herunder sikringer og HPFI relæ, som sikrer dig mod stød og brand i din bolig.

 

Både el tavle og fejlstrømsafbryder skal installeres og monteres af en autoriseret el installatør, fordi der kan opstå forfærdelige ulykker, hvis ikke de er installeret og monteret korrekt.

 

Har du et overblik over om din el tavle og fejlstrømsafbryder er monteret korrekt og lever op til gældende sikkerhedsregler samt fungerer som de skal? De færreste har kompetencerne til selv at tjekke dette, og har derfor brug for professionel hjælp. Hos Jens Melgaard kan vi hjælpe dig med at montere og installere din nye el tavle eller renovere din gamle. Vi hjælper dig gerne uanset om du du skal have et nyt HPFI relæ, eller om du evt. skal have foretaget en fejlsøgning på din nuværende el tavle.

 

 

HFI eller HPFI relæ?

HFI og HPFI relæet er er en fejlstrømsafbryder (RCD), der sikrer mod udvikling af brand eller mod at du får strøm igennem kroppen, når der kommer overgang i strømmen, dvs. fejlstrøm. Fejlstrømsafbryderen er derfor installeret i din eltavle, så den kan slå strømmen fra, når strømmen “løber ud af ledningerne”.

 

Fejlstrømsafbryderen virker på den måde, at den måler både den strøm der løber ind i installationen og den strøm der løber ud. Løber den samme mængde strøm ind, som der løber ud, så er el installationen i orden. Sker der derimod en fejl i et kabel i evt. i din vaskemaskine eller opvaskemaskine, så vil din fejlstrømsafbryder registrere dette og straks koble denne el installation fra, så der ikke længere er risiko for at få stød – dvs. når der forekommer fejlstrøm i installationen.

 

HFI relæet er en ældre type fejlstrømsafbryder og et HPFI relæ er det nyeste. Forskellen på de to er, at HPFI relæet kan registrere og dermed frakoble strømtilslutningen ved de traditionelle sinusformede strømme, som ved et almindeligt HFI relæ, men den kan også registrere de pulserende fejlstrømme. Den moderne teknologi har nemlig også indhentet på dette område, hvilket betyder at HFI relæet ikke længere er nok i din bolig, fordi denne type fejlstrømsafbryder ikke kan registrere den type af fejlstrømme (de pulserende) som fremkommer i forbindelse med mere moderne former for elektronisk udstyr, såsom computere, skærme og spillekonsoller.

 

Det kan være farligt, hvis din fejlstrømsafbryder ikke kan registrere, når der fremkommer fejlstrøm på et af de nyere elektroniske apparater, idet de er bygget til at bruge pulserende jævnstrømme (24 V DC). Her vil fejlstrømmen mærkes som et alvorligt “rap over fingrene”, hvilket kan være farligt for alle. Har personen en pacemaker eller et dårligt hjerte kan denne type fejlstrøm også give hjertestop.

 

 

Test din fejlstrømsafbryder to gange årligt

Din fejlstrømsafbryder skal gerne testes igennem to gange årligt, så du er sikker på at strømmen i din bolig altid vil slå fra, hvis der sker fejlstrøm. Lav fx altid testen, når du alligevel skal stille uret fra sommertid til vintertid og omvendt. På den måde er du sikker på, at du altid får foretaget testen to gange årligt.

 

Testen laves ved at trykke på den lille knap på dit relæ, som ofte er mærket med bogstavet ‘T’ – den kan også være afmærket med noget andet. Ved at trykke på denne knap vil al strøm i din bolig slå fra. Gør den ikke det, er der en fejl i dit system og du skal kontakte en autoriseret el installatør, som kan komme forbi og skifte dit relæ.

 

 

Udskiftning af HFI og HPFI relæ i Aalborg og omegn

en autoriseret el installatør til at kigge på dit elmålerskab, så du er sikker på, at dine installationer lever op til alle sikkerhedsforanstaltninger. Vi udskifter også gerne dit gamle HFI relæ til en ny HPFI afbryder, der også dækker nyere elektroniske apparater i dit hjem.

 

Det gamle HFI relæ er ikke længere nok, når det kommer til at sikre dit hjem mod fejlstrøm fra dine elektriske apparater. Skifter du til de nyere HPFI relæ er du sikret mod uheld ved elektriske stød eller udvikling af brand ved en elektrisk fejl. Hvis der alligevel sker en skade, så er du også sikker på ikke at blive afvist af forsikringen, når du har et HPFI relæ installeret. Forsikringsselskaberne anser nemlig ikke de gamle HFI relæ som tidssvarende, og kan derfor godt finde på at afvise dig ved ulykker i hjemmet.  

 

Hos Jens Melgaard dækker vi hele Aalborg, men også de omkringliggende byer. Kontakt os på tlf. 98 15 65 63 eller mail jens@jens-melgaard.dk og få et uforpligtende tilbud på tilsyn af eltavle og udskiftning af fejlstrømsafbryder, så du ikke skal bekymre dig om sikkerheden i din bolig eller på arbejdspladsen.

Kontaktformular