
Går du hen og får elektrisk stød, kan det være meget farligt og samtidig medføre alvorlige skader. Det er derfor essentielt, at du handler hurtigt, men også korrekt, hvis du eller mennesker omkring dig, bliver udsat for elektrisk stød. I denne artikel gør vi dig klogere på, hvad du skal foretage dig, og hvordan du sikrer dig mod elektrisk stød fremadrettet.
Elektricitet, der passerer gennem kroppen, kan forårsage alvorlige skader på organer som hjertet, muskler og nerver. Strømstyrken og varigheden af strømstødet er afgørende for skadens alvor. Selv små elektriske stød kan medføre problemer som rytmeforstyrrelser i hjertet, eller i værste fald hjertestop. Derudover kan elektrisk stød forårsage forbrændinger på huden og intern skade på væv. I nogle tilfælde kan strømstødet også få personen til at falde eller blive kastet væk, hvilket kan resultere i knoglebrud.
Du skal reagere hurtigt, hvis du får stød, og følg disse enkle trin:
Du skal aldrig røre ved en person, der stadig er i kontakt med en strømkilde. Du kan nemlig selv risikere at få stød.
Hvis det er muligt, skal du slukke for strømmen. Hvis det ikke er muligt, bør du bruge et ikke-ledende objekt som træ, plastik eller pap til at fjerne personen fra strømkilden. Undgå at bruge metal, da dette materiale leder strøm.
Når personen er fri af strømmen, skal du hurtigt kontrollere, om vedkommende trækker vejret. Hvis der ikke er vejrtrækning, skal du starte hjerte-lunge-redning (HLR) og ringe 112 for akut hjælp.
Hvis personen ikke trækker vejret, skal du starte HLR. Fortsæt med HLR indtil professionel hjælp ankommer. Hvis personen er bevidstløs, skal du sikre, at luftvejene er frie. Forbrændinger bør køles med vand – vær dog opmærksom på, at personen ikke underafkøles.
Ved at tage følgende forholdsregler i brug, kan du mindske risikoen for at få elektrisk stød fremadrettet:
Har du været udsat for et elektrisk stød, lille som stort,skal du altid søge lægehjælp. Elektriske stød kan forårsage indre skader, som ikke altid er synlige med det samme. Især ved stød af høj volt kan skaderne være dybere og mere alvorlige. Hvis du er i tvivl om stødets alvor, eller mærker noget usædvanligt i kroppen, er det altid bedst at være på den sikre side og få det tjekket af en læge.
Er du i nærheden af højspændingsledninger, eller har du arbejdet med elektrisk udstyr med høj spænding, anbefales det altid, at du søger professionel hjælp med det samme. Højspænding kræver specielt udstyr og beskyttelse.
At vide, hvordan du skal reagere på elektrisk stød, kan redde liv. Sørg for at tage de nødvendige forholdsregler og få professionel hjælp, når det er nødvendigt. Hos Jens Meldgaard står vi altid til rådighed, når det gælder hjælp, rådgivning og sikre elektriske installationer, så du undgår risikoen for stød i fremtiden.